Klimaforandringer

Klimaforandringer er hastigt ved at blive en af de mest væsentlige risikofaktorer for verdensarvsstederne (IUCN). Verdensarv Vadehavet er allerede direkte påvirket (f.eks. gennem temperaturstigninger og havvandsstigninger) og indirekte (f.eks. ved indvandring af sydlige varmtvandsarter og årstidsændringer, der påvirker arternes livscyklus). Klimaforandringer og en øget havspejlsstigning kan have en kraftig påvirkning på strukturen, funktionerne, og den karakteristiske biodiversitet i Vadehavets økosystem, såvel som for sikkerheden for regionens indbyggere. At håndtere disse påvirkninger som en tværnational problemstilling, er en stor udfordring for det Trilaterale Vadehavssamarbejde (TWSC), især med den usikkerhed, der eksisterer i forhold til at kunne forudsige effekten af klimaforandringerne.

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde omkring klimaforandringer går tilbage til 1998 med etableringen af den trilaterale arbejdsgruppe for kystsikring og havspejlsstigning (CPSL), hvor eksperter indenfor kyst- og naturbeskyttelse, samt fysisk planlægning, leverede ekspert input til de trilaterale regeringskonferencer. I 2011 overtog den trilaterale arbejdsgruppe omkring klima (Task Group Climate, TGC) arbejdet fra den trilaterale arbejdsgruppe for kystsikring og havspejlsstigning. Med udgangspunkt i dette grundlag opstod der i 2011 en betydelig udvikling i forbindelse med disse bestræbelser med etableringen af den trilaterale Task Group Climate (TG-C), som blev oprettet i 2019, og Expert Group Climate Change Adaptation (EG-C), der fremmede dens forgængers (CPSL) ansvar. Denne overgang understreger en kontinuerlig forpligtelse til at forblive på forkant med klimarelaterede problemstillinger og tilpasse strategier til den foranderlige dynamik i Vadehavsregionen.


 

Klimatilpasningsstrategi

I forhold til klimaforandringer har det trilaterale samarbejde i øjeblikket fokus på at øge modstandsdygtigheden i Vadehavets økosystem overfor påvirkninger fra klimaforandringerne. TG-C har udviklet en trilateral klimatilpasningsstrategi med syv strategiske målsætninger og vejledende principper. Strategien blev vedtaget i Tønder i 2014 på den 12. trilaterale ministerkonference om Vadehavet, og den sigter på at øge modstandsdygtigheden i Vadehavets økosystem.

Syv strategiske målsætninger og vejledende principper i klimatilpasningsstrategien

Naturlige dynamikker

Vadehavets økosystem har tilpasset sig miljømæssige ændringer i årtusinder. Ved at give plads til og genoprette naturlige dynamikker øges Vadehavets modstandsdygtighed over klimaforandringer.

Korridorer

Indbyrdes forbindelser, korridorer, mellem levesteder giver arter og samfund mulighed for at følge med ændringer i klimabetingelser, på den måde hindres udryddelse af arter, og adaption af den karakteristiske biodiversitet sikres.

Integration

Klimaforandring er et grænseoverskridende emne, der kræver, at man har en integreret tilgang på tværs af landegrænser og discipliner.

Fleksibilitet

Der kræves en fleksibel tilgang for at kunne håndtere usikre forudsigelser. Adaptiv forvaltning giver rettidige svar på nye informationer om faktiske og projekterede forandringer.

Langsigtet tilgang

Klimaforandring og hurtigere stigning i havniveauet er gradvise processer, som kræver en langsigtet forvaltningstilgang.

Stedsspecifik tilgang

Udfordringer og optimale tilpasninger kan være forskellige overalt i Vadehavsregionen, derfor kræves der samarbejde og vidensdeling angående stedsspecifikke løsninger.

Deltagelse

Aktiv deltagelse fra en lang række interessenters side skal sikre opmærksomhed på udfordringerne med klimaforandring og accept af tilpasningstiltag.

 

Implementeringen af strategien blev evalueret i en overvågningsrapporti 2017. De syv principper bliver anvendt i en lang række projekter og politikker i det trilaterale Vadehavsområde. TG-C anbefaler, at overvågningen gennem den trilaterale klimatilpasningsstrategi fortsættes, og at resultaterne bliver medtaget i de langsigtede, trilaterale klimaforandringspolitikker, samt at den trilaterale vidensdeling vedrørende best practice på klimatilpasningsområdet stimuleres. Den nuværende EG-C understøtter disse anbefalinger og arbejder mod at integrere dem i implemnteringen.


 

Climate Vulnerability Index

Vadehavet er på listen over UNESCOs verdensarvssteder på grund af dets unikke, naturlige betydning og dets Outstanding Value (OUV). På denne måde er den permanente beskyttelse af denne verdensarv af yderste vigtighed for hele det internationale samfund. I årene 2020-2022 afprøvede Vadehavet metoden Climate Vulnerability Index (CVI), som er et systematisk værktøj til hurtigt at vurdere risikoen for klimaændringer på verdensarvssteder.
De tre klimastressorer, som påvirker Vadehavets Outstanding Value (OUV), er:

  • Gennemsnitstemperatur (luft og/eller vand)
  • Ekstreme begivenheder i forbindelse med temperaturstigninger; og
  • Havvandsstigninger

Disse klimastressorer var konsistente i løbet af de to tidsintervaller (ca. år 2050 og ca. år 2100) ved brug af et ”business as usual”-klimascenarie (RCP8.5), som repræsenterer de mest sandsynlige konsekvenser af nuværende, internationale målsætninger, der er knyttet til drivhusgasemissioner. OUV Vulnerability (sårbarhed) var vurderet til ”høj”, som er den højeste kategori, i begge tidsintervaller. Mens Vulnerability, der er forbundet med de to temperatur-relaterede klimastressorer, blev vurderet som ”høj” i begge tidsintervaller, eskalerede Vulnerability over for påvirkningerne fra havvandsstigningen fra ”lav” i ca. 2050 til ”høj” i ca. 2100. Samlet set, og i begge tidsintervaller, er der sandsynlighed for større tab eller væsentlige ændringer hos størstedelen af de steder, der forvalter OUV.


 

Beskyttelse mod kystoversvømmelser og naturbaserede løsninger

Konsekvenserne af klimaforandringer i Vadehavet er tæt forbundet med kystbeskyttelse og planlægning, da oversvømmelse og kysterosion, som følge af havvandsstigninger og stormflod, udgør betydelige risici for tab af menneskeliv og skader på økonomien i Vadehavsområdet. Der bor ca. 3,5 millioner indbyggere i Vadehavsregionen, som er afhængige af effektiv og pålidelig kystsikring (CPSL, 2010). Forvaltningsplaner og projekter skal kunne håndtere usikkerhederne vedrørende omfanget af klimaforandringerne og deres påvirkning på Vadehavets komplekse system. Beskyttelse mod kystoversvømmelser er også et centralt emne i forvaltningsplanen SIMP Integrated Management Plan for ONE Wadden Sea World Heritage.

Traditionelt bruges der betondæmninger eller diger, som er dækket med sten, til at beskytte kysten mod oversvømmelser. I takt med de øgede konsekvenser af klimaforandringerne, bliver kystområderne mere sårbare over for oversvømmelser, erosion, tab af biodiversitet og ramt af højere omkostninger i forbindelse med denne anlagte infrastruktur. Efterspørgslen efter adaptiv kystsikring og kombineret kystrisiko- og naturbevaringsforvaltning er stigende, og med det dukker nye koncepter for øko-ingeniørvidenskab op. Nature based Solutions (NbS) fungerer netop som et komplementært koncept, hvor naturlige processer bruges til at beskytte mod kysterosion og oversvømmelser, hvor både naturen og mennesker kan have gavn af sådanne løsninger.

Et fælles transnationalt evidensgrundlag til optimering af effektiviteten af NbS, blev udviklet i INTERREG North Sea Region project “Building with Nature (BwN; 2015-2021)”. I dette Nordsøregions-dækkende projekt, samarbejder partnere fra Belgien, Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge, Skotland og Sverige med det overordnede mål at gøre kyster, flodmundinger og vandreservoirer mere tilpasningsdygtige og modstandsdygtige over for påvirkningen af klimaforandringer. Det Fælles Vadehavssekretariat (CWSS) er partner i BwN og understøtter evidensgrundlaget for ”best practises” i opbyggelsen af de såkaldte ”Building with Nature-aktiviteter” sammen med Wadden Sea Climate Change Adaptation Information Platform. Dette omfatter trilateral målsætning og forvaltning, ”best practices”, overvågning og vurdering og aktiviteter inden for kommunikation og uddannelse (målsætningsrapporter, videnskabelige rapporter, projekter osv.) indtil 2018.

Fra 2022-2028 sætter et opfølgende North Sea Region Interreg Project MAinstreaming NAture BAsed Solutions through COASTal systems (MANABAS COAST) scenen for anvendelse og implementering (mainstreaming) af Nature-based Solutions (NbS) i kystsystemer i Nordsøregionen samtidig med, at man kombinerer oversvømmelses- og kystrisikostyring og biodiversitetsmål. Pilotprojekterne rækker fra Sverige til Frankrig og omfatter flere cases i Vadehavet. Som projektpartner faciliterer CWSS vidensudveksling med det Trilaterale Vadehavssamarbejde og trilaterale arbejdsgrupper.