Online brand guideline og toolbox

Det Fælles Vadehavssekretariat har udviklet en online brand guideline, som skal gøre det lettere for Vadehavets interessenter at engagere sig i Verdensarv Vadehavets brand. Waddensea.brandspace.online er en brugervenlig portal under Verdensarv Vadehavets brand. Toolboxen præsenterer de forskellige niveauer af involvering med illustrerede eksempler, ideer, brandingindhold og kontaktinformation. Hensigten med guidelinen og toolboxen er at øge brandets tilgængelighed og at inspirere partnere og interessenter til at engagere sig i brandet. Her kan du også finde eksempler på best practice og salgsargumenter, lære om mulighederne for co-branding, samt få adgang til mere gratis indhold. Besøg Waddensea.brandspace.online her.

Online-værktøjskassen til branding blev udviklet inden for rammerne af Interreg-projektet “PROWAD Link – Protect & Prosper”. Projektet vil afdække potentialet i naturområder som et potentiale for bæredygtige job og udvikling. Vi vil gøre dette ved at arbejde sammen med små og mellemstore virksomheder (SMV’er) om at udvikle naturen som et brand med fordele for både SMVer og naturen. 15 partnere i Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Storbritannien vil i samarbejde SMVér udvikle nye, bæredygtige produkter og tilbud med udgangspunkt i en gensidig ”natur-erhverv-benefit-cyklus” i verdensarvsområderne i Vadehavet (DK, D og NL), Geiranger Fjord (NO), Wash & North Norfolk Coast (UK). Det tre-årige projekt medfinansieres af og gennemføres inden for rammerne af Interreg Nordsøen programmet under programprioritet 1 ”Tænk i vækst”. Dette program finansieres af Den Europæiske Fond for regional udvikling (EFRU).